Ferie er godt for sjælen, men det kan også være dyrt for pengepungen, hvis der kommer uventede udgifter og dyre restaurant-regninger. Det er en en af årsagerne til, at feriekonceptet All Inclusive er blevet utrolig populært blandt danskere.
Begrebet kan oversættes til en ferie, hvor “alt er inkluderet”. Det vil med andre ord sige, at du betaler et engangsbeløb for de fleste af dine ferieudgifter – mad, drikkevarer, aktiviteter og underholdning.
Glem budgettet
Det betyder, at du ikke behøver at bekymre dig om et budget – du kan bare nyde dine feriedage. All Inclusive er blevet et hit, fordi det giver feriegæsterne mulighed for at slappe af og slippe væk fra dagligdagens stress og pres. For her behøver du ikke bekymre dig om økonomi, eller om at bruge penge på de ting, du gerne vil nyde. Når ungerne vil have en is eller en sodavand, kan de eksempelvis bare selv hente det. Uden at du skal bekymre dig om at overholde feriebudgettet.
Det betyder samtidig, at du kan få mest muligt ud af din ferie, fordi du kan nyde et stort udvalg af mad, drikkevarer, aktiviteter og underholdning, der allerede er inkluderet i prisen.